Søren Raahede byggede Vintersgaardhus i 1910 og solgte den antagelig til Kristian Andersen. Kristian boede i nogle år sammen med datteren Rigmor og svigersønnen Harald Andersen fra Hvirgeltoft, Harald arbejdede i skoven. Rigmor og Harald fik to børn Tove og Jens Christian, (kaldet Basse.)
I 1956 blev der bygget 21 kvadratmeter til. Rigmor døde som ganske ung og da børnene blev større, rejste Harald til Sjælland og huset blev i 1973 solgt til Ellen Margrethe Søgaard *06-06-1944 i Ndr. Søgaard i Tørring og Peder Andersen *18-08-1934 i Hvirgeltoft.
Ellen og Peder kom fra Sønderby, Peder arbejdede ved Dansk Damman Asfaltfabrik og Ellen blev rengøringsassistent først på Fabjerg Skole, senere på Kærhuset. Ellen er meget brugt som ”kogekone:”
Ellen og Peder Andersen fik to piger:
Susanne *04-02-1965, gift med Per, de bor i Lemvig.
Sonja *18-07-1968, bor Fabjergstad 15 sammen med Maler Steen Sandbæk
Sonja og Steen fik to drenge Kim *1995 og Kasper *2001.
Peder Andersen døde i 2013 og Ellen døde 2021.