Krista Lauritsen fortæller:
Smedelyst er bygget allerførst i 1900 af den gamle smedemester Jens Simonsen.
Da han døde overtog hans to sønner, Jens og Niels, smedeforretningen.
I 1948 byggede Jens Simonsen ”Fabjerg Autoservice” på den anden side af vejen, og Niels fortsatte med smede- og cykelforretningen.
Niels Simonsen døde, og i 1950 solgte hans enke Anna det gamle hus Fabjergstad 44 og smedjen på adressen Fabjergstad 42 til brødrene Niels og Svend Trillingsgaard fra Ølby.
Brdr. Trillingsgaard var et par dygtige smede. Niels arbejdede på værkstedet og Svend tog sig for det meste af regnskabet.
Niels og Svend døde begge i 1975, hvorefter virksomheden blev købt af Ejner Kalhøj og Hans Jensen, der startede Fabjerg VVS og Blik.
Efter godt en halv snes år enedes Ejnar og Hans om, at ophøre med kompagniskabet. Ejnar Kalhøj fortsatte med virksomheden Fabjerg VVS og Blik i Fabjergstad 42, og Hans Jensen startede Hans’ VVS og Blik i det tidligere Fabjerg Autoværksted, Fabjergstad 45
Herluf Friis fortæller (ca. 1949)
Grovsmedeværkstedet syntes jeg, der var stor og spændende. Værkstedet ejedes af brødrene Simonsen, som var et par meget venlige mennesker. Deres venlighed var nok årsagen til, at jeg ofte fik lov at gå rundt og rode på deres værksteder og deres herlige skrammelplads, hvor der stod masser af gamle bilvrag, rustne landbrugsmaskiner og alskens spændende ting og sager.
I grov smedjen arbejdede foruden mester 3 smedesvende. Deres arbejde bestod i at sko heste, og heste var der mange af. Hver landbrugsejendom havde 2 eller 3 heste.
De skærpede plovskær, og når de blev for slidte, skulle der først svejses et stykke i. Danskharve og fjedertandsharver skulle jævnligt have svejset i tænderne, når de blev for korte.
Stivvognene skulle ofte have nye jernringe på hjulene, og det kunne være ganske underholdende at overvære arbejdet, for ringene var ofte målt for store og undertiden for små, og så brølede mester op samtidig med, at han svedte og hamrede. Det var fuldstændig umuligt at købe nyt. Alt blev derfor repareret igen og igen.
Jens Jørgen Gråkjær Jensen fortæller (ca. 1955)
Vores anden nabo var smedene Brdr. Trillingsgaard. Man kunne ofte høre den beroligende og taktfaste rytme fra den store faldehammer, når den bankede i det glødende jern som kom direkte fra essen.
Her blev der smedet og der blev skoet heste.
Hesten blev placeret foran huset og de gamle sko blev fjernet. Klovene skulle ”mejsles” plane så de nye sko kunne ligge an. De nye sko blev tildannet i essen, til den pågældende hest. Skoene blev kølet af i vand og herefter blev de beslået på hestens klove med hesteskosøm.
Det var et job for mandfolk, da alle heste ikke var lige omgængelige.
I 50’erne og 60’erne var skoene præfabrikeret i forskellige størrelser, og skulle tildannes i essen. Tidligere blev skoen smedet af et stykke jern.