Godtfred Kristensen fortæller:
Da far overtog ”Nyholm” havde mor Mads Lundgaard på kost.
Han havde arbejdet sammen med min bedstefar, da han styrtede ned fra Fabjerg Kirketårn i 1917, dengang spiste han ved min bedstemor og fortsatte med det ved min mor, til han engang i 50´erne på grund af sygdom kom på Fabjerg Asyl. Før den tid boede han i et værelse over centralen og hentede vand ovre i Brugsen til at vaske sig i – det var koldt vand – men han var altid pæn i tøjet. Han var en stor, stovt, pæn mand der var fantastisk god til at tegne. Han havde sjovt nok nogle halvbrødre, de var alle små mænd.
Hans store interesse var duer, han havde nogle af Danmarks fineste duer – og han deltog i udstillinger over hele landet, jeg kan huske at han både var i Roskilde og København, han havde en grund mellem Fabjergstad 37 og 45, hvor han havde sit dueslag. Han var en meget præcis mand, når han var arbejdsløs kom han og spiste kl. 12 – 15 og 18 – hvornår han spiste morgenmad kan jeg ikke huske – men man kunne næsten sætte sit ur efter ham.
Jeg husker, vi engang skulle til Lemvig for at besøge bedstemor før jul, mor var begyndt på julebagningen og jeg havde bagt nogle vaniljekranse, som Mads Lundgård havde truet med at spise, mens vi var i Lemvig.
Det første jeg gjorde, da vi kom hjem, var at kontrollere om kagerne var der. Men – nej, de var borte, så jeg stak i at tude mens jeg fremstammede: ”Han har ædt dem.” Vort køkken havde træbjælker, der bar loftet, her havde Mads taget vaniljekransene og bundet dem på en snor og hængt dem op på en søm under loftet, så sorgen blev vendt til glæde. Julebagningen var et stort projekt, der skulle bages mange forskellige slags kager; men især pebernødderne husker jeg, jeg tror mor bagte af 16 pund mel. De skulle slå til, til påske og der skulle sendes nogle til København til bedstemor.