kilde: Niels Nielsen Hollands: Fabjerg Sogns historie
Hr. Cancelliraaden anmodes tjensligst om at foranledige dette Antal respekteret paa Kommunalraadenes Juristiction og disse meddelt Underretning om, at hvert Kreatur maa have en Vægt af mindst 300 Pund død Vægt, samt at de vil de være at levere i Ringkøbing den 12. Juli, idet man for at skaane Landbefolkningen for de med Militær-Exekutioner forbundne Ulemper har indvilget i Fjendens Fordringer, og at det er absolut nødvendigt, at Kreaturerne den nævnte Dag er til Stede i Ringkøbing, da Executionen eller vil være en uudeblivelig Følge deraf. Det tilføjes derfor, at Fordelingen bør ske efter Hartkorn, men at det iøvrigt overlades hvert Sogns Forstanderskab at tage Bestemmelse om, hvorvidt Udgifternes Tilvejebringelse bør udredes af Hartkornet alene eller det ogsaa tillige fordeles paa Formue og Lejlighed. Ved samme Lejlighed skulde man tjenligst lade Forstanderskabet, at Arealet har contramanderet Ordren den 6. Juli, sidstleden om Leverancerne til Magasinerne i Hjortsballekro og Vejle, efterdi Ringkøbing Amt er blevet besat af en større fjendtlig Styrke, der foretager Udskrivningen efter en større Maalestok, og at desaarsag indtil videre ingen Ydelser skulde af gives til Vejle Amt.
Ved at communicere dette til Efterretning for Forstanderskabet tilføjes det efter den forfattede Rekvisition, vil Fabjerg Sogn have at præstere 934 Pund død Kødvægt eller levere i denne Maaned den 12. 3 Stude a 300 Pund død Vægt og at godtgøre Værdien af 34 Pund Kød til Lomborg-Rom Kommune, der foran er meddelt det fornødne. By- og Herredskontoret i Lemvig den 10. Juli 1864. Møller.
Foranlediget heraf skulde jeg tjenligst anmode Hr. Cancelliraaden om paa nærmere Rekvisition behagelig af Kommunalbestyrelsen i Holstebroat ville fordele, og af deres Juristictioner udskrivede Forplejningsgenstande, som fornævnte Bestyrelse maatte gjøre Fordring paa til Fjendens Underholdning, idet Vedkommende Kommuner, som Leverancerne maatte blive paalagte, bedes beordrede uvægerlig at efterkomme de Fordringer, der maatte blive stillet dem.
Foranstaaende meddeles herved tjenligst Sogneforstanderskabet med Tilføjende, at jeg under 22. ds. har modtaget Skrivelse fra Holstebro Kommunalbestyrelse, hvori denne i Henhold til foranstaaende Skrivelse og Fjendens Forlangende begærer udskreven af Lemvig Købstad og Skodborg-Vandfuld Herreder 162 Centner Havre og 2000 Stk. Cigarer, hvilke Leverancer i det seneste bedes præsterede paa Magasinet i Holstebro for Inspektør Hylling Mandag den 25. Juli Eftem. Kl. 2, eller hvis dette ikke kan lade sig gøre, da Dagen derefter.
Efter den i Anledning heraf foretagne Rekvitition vil af Fabjerg Sogn have at levere 785 Pund Havre til den angivne Tid og Sted, hvorom Sogneforstanderskabet tjenligst anmodes at ville træffe de fornødne Fremstillinger. Dersom Havren ikke kan faaes i Sognet, vil den kunne faas hos Kammerraad Andrup her i Byen for 14 s. pr. Tønde, naar Sække medbringes. Det bemærkes, at Lemvig Købstad har paataget sig at levere Cigarerne og den Del af Havren, somefter Rekvititionen kan tilfalde den at udrede.
By-og Herredskontoret i Lemvig, d. 24. Juli 1864. (Andrup Købmandsgaard er den gamle Gaard, hvor nu Lemvig Bogtrykkeri har til Huse 1951).
Da der af Militær-Guvernementet er bestemt, at derufortøvet vil indtræde Militær-Execution mod Restanterne, over hvilke en Liste skal medsendes, og der i dette Tilfælde vil blive fastsat et Straffetillæg af Halvdelen af det først afkrævede Beløb, har Amtsraadet ved dets 28. ds. afholdte Møde antaget, at det vil være i Beboernes egen Interesse at erlægge Afgifterne for derved at undgaa større Ulemper, hvilke staar i Militær-Guvernementets Magt at foranledige, medens det næppe altid vil staa til samme at forhindre, at de ikke erholde en videre Udstrækning end tilsigtet og bestemt. Efter den af Holstebro Amtsstue affattede Rekvitition for Fabjerg Sogneforstanderskabs Distrikt at udrede: A. 1/12 af Aarsskatten med Tillæg af 4 Dage 193 Rdl. 38. B Andel af den Contribition at erlægge 4. Aug. 599 Rdl. 67. C. Andel af den Contribition at erlægge 4. September 313 Rdl. 80., ialt 1106 Rdl. 89.
Sogneforstanderskabet opfordres herved til at foranstalte indkrævet og indbetalt de fornævnte Summer til de fastsatte Tider med en særlig Liste over Restancerne. Det staar naturligvis til Forstanderskabet ved Laan eller paa anden Maade at tilvejebringe den samlede Sum og siden rapportere den paa Beboerne, saa meget mere som Opkrævningen hos hver enkelt Yder, navnlig de under a og b anførte Beløb, næppe vil kunne ske til Betalingstiderne, idet det faar tilføjes, at Militær-Guvernementet ved den Svartale, jeg personlig har ført med dette d. 25. d. M., paa det bestemteste, at ingen henholdt Undskyldning i Henseende til Uformuenhed eller Begjæring om Forandring i Tidsfristen vil blive taget for gyldig, men tværtimod anses som Vægring og altsaa paadrage Restanterne Straffetillægget.
Ringkjøbing Amtshus, den 28. Juli 1864. Leuning, konst.
Venner ser paa Danmarks Kort ser, saa aldrig I det glemmer til hver Plet har faaet Stemmer, thi det Fædreland er vort. Maalt med Verden er det lille, derfor ingen Plet at spilde. Maalt med Hjertet er det stort, der er Danmarks Saga gjort. Chr. Richardt.
Denne blev holdt, saa længe det var muligt. Men vort Krigsudstyr var for daarligt. Vore Geværer var de gamle Forladere mod Tyskernes Bagladegeværer og Skanserne var kun Jordvolde, som de tyske Granater kunde gøre vældig Indhug i, saa det blev daarligt Værn. Alligevel varede det længe, inden Tyskerne vovede den endelige Storm. Mandskabet ømmede sig, thi de fleste af vore Skud var Træffere, det havde de ofte erfaret, mens Tyskernes, som ganske vist var over os som store Haglbyger, i høj Grad var Forbiere.
Men den 18. April gik det løs. Overmagten var saa overvældende, at det var umuligt at holde Skanserne længere. Til Søs var vi Tyskerne overlegne. Rolf Krake gik op i Alssund og beskød nogle af Skanserne, som Tyskerne havde taget. De blev beskudt inde fra Enden af Skanserne, og det blev et grueligt Myrderi at se paa til Slut paa Dagens Kampe, hvor mange af vort Lands unge, kraftige Sønner var faldet. Men Rolf Krake maatte jo ogsaa snart fortrække, da den ikke kunde modstaa de store tyske Kanoner, der laa bagude.
Da Stormen var ovre, sagde Far, at vi kun var faa tilbage af vort Kompagni, og vi stod og var omringet af Tyskerne i massevis. Vi stod og drøftede, at nu var der ikke andet Raad end at strække Geværerne, men i det samme trækker en ung Løjtnant Sablen af Skeden og raaber: Vi slaas til sidste Mand, de, der følger mig, kommer her, og med paasatte Bajonetter kommanderedes: ,,Gaa paa”, og Tyskerne veg til Side, saa der blev god Plads til at komme ud, og rask gik det saa i spredt Orden ned til Alssund, hvor en løs Bro var lagt, for at Mandskabet kunde naa over til Sønderborg.
Tyskerne skød vældigt efter dem, men ingen blev ramt. Da jeg løb over Broen, sagde Far, havde Tyskerne rettet Skytset mod Broen, den ramtes ikke, men 6-8 Granater slog ned i Vandet ved Siden af, da jeg løb over. Da sidste Mand var ovre, hægtede vore Ingeniører Broen af. Da jeg var vel ovre og Spændingen nogenlunde udløst, lagde jeg mig i Vejsiden i Læ af et Hus. Faa Minutter efter kom en tysk Granat og slog et stort Hul ned i Vejen ved Siden af mig uden at eksplodere, men jeg blev halvvejs begravet under Sand og Grus. Jeg kom omsider op og kom hen et Sted, hvor det antoges at være mere sikker, og saa havde Krigen Ende for mit Vedkommende, og jeg var kommet velbevaret igennem uden mindste Saar. Mange har sikkert i disse Krigens Dage gaaet herhjemme og ængstedes for deres kære.
J. C. Christensen fortæller, at nogle gik paa Vejen op mod Dybbøl Mølle fra Sønderborg 1920.”Vi kan være sikker paa”, siger han, “at i Krigen er der af de mange, som skulde færdes her, bedt mange alvorlige Bønner til vor himmelske Frelser om naadig Beskærmelse.”