Fabjergstad 42

Smedelyst

Krista Lauritsen fortæller:
Smedelyst er bygget allerførst i 1900 af den gamle smedemester Jens Simonsen.
Da han døde overtog hans to sønner, Jens og Niels, smedeforretningen.
Deres mor Sørine blev boede hos dem i en del år.

I 1948 byggede Jens Simonsen ”Fabjerg Autoservice” på den anden side af vejen, og Niels fortsatte med smede- og cykelforretningen.
Niels Simonsen døde, og i 1950 solgte hans enke Anna det gamle hus Fabjergstad 44 og værkstedet Fabjergstad 42 til Brdr. Niels og Svend Trillingsgaard fra Ølby. Deres far forpagtede Ølby Præstegaard, sammen drev de to smedeværksted i mange år.

Brdr. Trillingsgaard var et par dygtige smede, Niels arbejdede på værkstedet og Svend tog sig for det meste af regnskabet.
De byggede i 1970 Fabjergstad 44 med to beboelser; men desværre fik de ikke lang tid til at nyde det.

Niels døde pludselig 25. februar 1975, han var ved at grave en vandledning ned bagved Fabjergstad for vandværket. Svend der allerede på det tidspunkt var syg, drev, sammen med Svigersønnen Anker Øgendahl, forretningen videre. Svend døde i 1976 og Anker Øgendahl forsøgte derefter selv at køre videre. Jern og Staal i Lemvig overtog forretningen og derefter blev det i november 1976 solgt til Ejner Kalhøj fra Tørring og Hans Jensen fra Nøvling. Ejnar og Hans startede Fabjerg VVS og Blik. Nogle år efter byggede Sonja og Hans et nyt hus Fabjergstad 44 B, bagved værkstedet og Inga og Ejnar overtog Fabjergstad 44 A.

Efter godt en halv snes år enedes Ejnar og Hans om, at ophøre med kompagniskabet. Inga og Ejnar Kalhøj overtog Fabjergstad 42 og Hans startede i Fabjerg Autoværksted, Fabjergstad 45, som han i 1989 købte af Krista og Peder Lauritsen.Begge fik en god forretning, på trods af, at de fortsatte i samme sogn og samme landsby.

Rita (Marie) Trillingsgaard døde i 1982.

Adresse:
Stednavn:
Matrikelnummer: