Fabjergkirkevej 60 – Friistoft

Peder fik blindtarmsbetændelse, som senere gik over til bughindebetændelse; men tvillingerne var ikke så meget for at komme med ned for at se til deres far. De var ikke klar over, hvor slemt det stod til med ham.

”Men, sagde Margrethe da de kom hjem igen, “kunne de godt se han var kommet til at se noget ‘simpelajtet’ (rigtig dårlig) ud,” og han døde da også kort tid efter.

Reinholdt kunne godt komme op til Bjerg en isvinter, for at stange ål i mergelgraven. Han kom også til fastelavnsmandag med en stor papnæse på, for at more børnene på Bjerg, så fik Jens sig en god snak med ham. Senere i livet kørt Reinholdt og Jens land og rige tyndt for at se på kirker og museer. De overnattede på kroer undervejs.

Vi havde det stykke jord norden for vejen ved Friistoft. Det solgte far i 1946, da Bjerg brændte. Det og så et stykke heroppe for norden blev solgt til Reinholdts svoger i Budsgård i Nr. Nissum. Ib købte det tilbage, da manden i Budsgård købte Grøngård.

Men det stykke nede ved Friistoft havde vi næsten altid kartofler i. Når vi så gik og lugede, så gik vinduet altid op ind til P. Dahls:” Kom indenfor og få en sigtemellemmad og en kop kaffe.” Vi gik faktisk altid og ventede på det, når vi skulle der forbi. Margrethe fortsatte med det, også efter at hun blev alene, hun blev jo tidlig alene.

Efter Peders død drev hun ved Svends hjælp gården videre, indtil hun i 1951 solgte Friistoft til Dagny og Reinholdt Kirkeby og flyttede op i Fabjergstad 57.

Margrethe gik altid med et langt ”hjaskforklæde,” ( et forklæde af brunt sækkelærred) hun hjalp, hvor hun kunne komme til det, lugede fortove o.s.v.

Vi havde også Margrethe til at hjælpe på Bjerg, det skete, hun hjalp ved at vaske; men mor var sommetider ved at græde over, at Margrethe ikke ville holde op igen, hun kunne finde på at give sig til at skure dørstolperne, hun var meget speciel den gode Margrethe.

Hun holdt også gravsteder rene, vi havde tre, som hun holdt rene, og det fik hun 10 kr. for om året. Jeg kan huske, at hun kom op på Bjerg, og at jeg ikke havde de ti kroner, før dagen efter da jeg fik afregningen.

Kilde: Jens Bjerg

Engang i et dilletantstykke skulle Tora Lauritsen og Henning Jensen Kjær stå og kysse hinanden på scenen, og Reinholdt skulle så komme ind og overraske dem; men Reinholdt havde glemt, at han skulle på scenen. Og de to stod og kyssede og kyssede, da det var ved at være pinligt siger Henning: “Var der ikke nogen der bankede ?” “Jo,” svarede Tora; men der skete intet. Pludselig opdagede instruktøren Mie Larsen, Reinholdt og gav ham et skub ind på scenen; men af bar forfjamskelse, havde han totalt glemt, hvad han skulle sige, han kiggede ned i sufflørkassen, hvor Dagny sad, for at få hjælp. “Idiot” hvæsede Dagny bare, og det vidste han, det skulle han i hvert fald ikke sige.

Reinholdt kom fra Fjaltring, han var en dygtig landmand og de var økonomiske folk, som forstod at spare og var alligevel med, når der foregik noget i sognet. Dagny og Reinholdt fik to piger: Inga, lærerinde i Fredericia . Herdis, børnehavepædagog i Kibæk.

Dagny og Reinholdt solgte Friistoft til Jørgen Lind, og flyttede til Lemvig, hvor Reinholdt døde i 2000. Dagny døde i 2013. Jørgen blev i 1979 gift med Inge Marie Christensen. Inge og Jørgen fik 3 børn Johannes *1981, Kirsten *1983, Niels Erik *1987

Da Inge og Jørgen i 1997 blev skilt flyttede Inge til Fabjergstad 3. Jørgen blev senere gift med Gita fra Letland, som flyttede herop med sine to piger

Gita og Jørgen Lind formidler lettiske karle til danske landmænd. Jørgen kaldte gården for Friiskjær, da han havde købt Kjær og lagt jorden under Friistoft, derudover har han lagt jord fra Sdr. Kvisgaard, Ny Mølle og Sdr. Dahl under Friistoft og han har købt 15 tdr. land af den hedejord, som P.C. i sin tid opdyrkede.

Kilde: Krista Lauritsen