Ved Fabjerg Kirke lå indtil 1963 Fabjerg Søndre Skole. Skolen er sognets ældste og er oprindeligt bygget i 1827 på denne placering.
Bent Søgaard har samlet oplysninger om lærergerningen ved Fabjerg Søndre Skole i en bog, hvor Fabjerg Sognearkiv har bidraget med oplysninger

Undervisning af bønderbørn
For Fabjerg Sogns vedkommende gælder det – som for hele landet – at der før år 1800 ikke var sat system i undervisningen af bønderbørnene. Man havde omgangsskolelærere i Fabjerg, indtil man i 1827 fik bygget en skole ved kirken. Brødrene Reventlov ramte hovedet på sømmet, når de udtalte: ”Børnenes opdragelse er ustridig det vigtigste, som skal give et grundet haab til en mere oplyst almue.”

Der fandtes ganske vist en folkeundervisning, som ikke var uden betydning. Sognedegnene, som vi kender fra Holbergs komedier, havde pligt til at undervise bønderbørnene i læsning og religion. Mange steder var der også omgangslærere, der blev antaget af bønderne og skiftevis læste i gårdene for nabolagets børn.

Resultatet af undervisningen var ringe, og mange bønderbørn fandtes først modne til at konfirmeres, naar de var 20 aar eller mere.

Degnebolig fra ca. 1650

I 1649 var der anneks degnebolig ved Fabjerg Kirke og i 1688 nævnes degnebolet tilhørende Lemvig Kommune, men beboet af degnen Christen Knudsen. I en indberetning til rentekammeret findes følgende om degnekaldets indkomst  i Fabjerg i 1658. Der er en degnebolig, hvortil kan saas al slags korn og kan græsse 1 hoppe, 1 ko og tre faar, men der har hidtildags ingen eng været.

I 1690 kan man læse om degneboligen: ”Fabierre Deigne bolig bestaaer af en sals hus, et lidet ladehus og et andet lidet hus, opbygget af jord. Agermarken er 10 små agre. Der er ingen sædegaard i Fabier Sogn. Ildebrand nydes fri, men er ganske ubekvem og langt borte beliggende at hente.”

I Bispearkivet kan man finde oplysninger om, at der i Fabjerg 5. maj 1741 var forsamlet en række af egnens højtstående mænd. Det var Kammerraad Matthias Pettersen til Kongsgaard som 1. lodsejer, præsten hr.  Christian Damstrup til Gudum-Fabjerg menigheder, forvalter Jens Stausholm paa sit højvelbaarne herskabs vegne til baroniet Ryssensten, samt store lodsejere og selvejerbønder, deriblandt Peder Jensen Barmer, der besad degneboligen i Fabjerg.

Årsagen var, at man havde modtaget brev fra Hans Kongelige Majestæt om ”at finde ud på hvilken måde skolevæsenet bedst kunne fremhjælpes”.

Forsamlingen svarede, at man ikke anså det for nødvendigt at bygge et skolehus, idet der fandtes et anneks degnebolig ved kirken, som næsten lå midt i sognet. Men da gårdene lå spredt, anbefalede man, at etablere en såkaldt omgangsskole, hvor børnene kunne modtage undervisning en måned ad gangen. Som skoleholder ville man ansætte Lauritz Jepsen Fruerboel ”eftersom han skikkelig baade kan læse og skrive og tillige regne saa godt, som bondestanden til undervisning kan det behøve”.

Undervisningen skulle foregå fra først i november måned og til sidst i marts ”formedelst at forældrene selv dem højt behøver baade til creatur at vogte, saa og til plov at drive”, og skoleholderen skal i disse 5 måneder samle børnene på de steder, hvor der kan samles flest børn til undervisning. Præsten skal gøre menigheden bekendt med fra prædikestolen, forinden skoletiden begynder, hvor og hvornår undervisningen foregår.

I denne skolefundats skriver Mathtias Pedersen til sidst: ”Skoleholderen skal endvidere paa de 5 maaneder paa de 5 skolesteder have husværelse for sig og børnene samt seng og varme, uden noget vederlag for ham. Derimod er han forpligtet, uden nogen form for betaling af børnene, fletteligen den fattiges med den riges børn at lære og undervise baade i læsning, skrivning og regning, dog at han af hvert barn, som læser, nyder aarlig til indgangspenge 2 sk. Og af dem, der skriver eller regner 4 sk., de fattige dog undtagen.

Fabjerg Hovedskole opført 1827

Man havde omgangsskolelærere i Fabjerg, indtil der i 1827 blev der opført en lærerbolig med skolestue ved Fabjerg Kirke. Placeringen ved kirken er valgt, fordi den gamle landevej fra Rom mod Gudum løber nord om
kirken. Bygningen tjente som bolig for lærere og lærerinder, og den blev renoveret i 1884, hvor der blev opført landbrugsbygninger med kostald passende til skolens jordlod.

I 1910 blev der opført en ny skolebygning med to klasseværelser og året efter kom der en gymnastiksal til. Den gamle degnebolig blev forlænget vestpå, så der også blev bolig til lærerinden. I den lille klasse gik man hos lærerinden til og med 3. klasse, så kom man ind i den store klasse til degnen.

Da Lærer Schriver flyttede ind i lærerboligen ved kirken i 1920, var der en åben skorsten i bryggerset. Over indgangen til skorstenspladsen var der en bærebjælke, hvorpå der var indgraveret årstallet 1827. I 1922 fik man fjernet den store gamle bageovn og skorstenen blev lukket og der blev plads til et lille kammer. I køkkenet var der et gammelt, skrøbeligt komfur og fru Schriver ville gerne have et nyt komfur med messinggelænder omkring. Sognerådet gav lov til, at de fik et nyt komfur, men gelænderet måtte de selv betale.

Den gamle skolebygning, som altså til sidst fungerede som degnebolig ved kirken, blev nedbrudt i 1956, da sognerådet havde bestemt, at der skulle opføres en moderne villa på den anden side af Fabjergkirkevej. Villaen bestod af to lejligheder, en til førstelæreren og en til lærerinden.

Lærere ved Fabjerg Hovedskole / Søndre Skole

Mads Jensen Smith var den første lærer ved Fabjerg hovedskole fra 1827 – 1850, men var allerede tilknyttet skolen fra 1821. Han var født i 1797 i Gudum og døde den 4. maj 1850. Omkring 1834 bestod han prøven ved et seminarium. Han nævnes i folketællingen fra 1834: 37 år, gift og skolelærer sammen med hustruen Else og deres fire børn Jens, Niels, Peder Christian og Anders. I 1850 er et af deres børn, Peder Christian Smith indlagt på Hospital i København og foruden Mads og hans familie bor der også en Jens Jepsen, 28 år gammel. Han er ugift og lærer ved Biskolen. I 1855 bor enken, Else Nielsen, i Prebensgårdhus som pensionist sammen med Sønnen Peder Christian på 25 år og datteren Ciciliane på 17 år.

Andreas Pedersen Obbekjær var lærer fra 1851 – 1881. Han var født den 25. december 1797 i Obbekjær ved Ribe, og han dimitterede fra Borris i 1821. Han var gift med Mette Marie Nielsdatter med hvem han fik 13 børn. I folketællingen fra 1855 nævnes 11 hjemmeboende børn. Den ældste af disse var Niels Peder Obbekjær, født i 1836 og han fungerede som biskolelærer.

Andreas Obbekjær havde ofte vikarer, blandt andre sønnen Jakob, som senere blev lærer i Hvidbjerg på Thyholm. I 1870 bor han på skolen sammen med sin familie og Peder Hyllested Madsen, der er hjælpelærer, og kun 18 år gammel. I 1880 er han fortsat skolelærer og kirkesanger, og han bor i skolen sammen med sin hustru, 2 døtre og Andreas Kristian Urban Hansen, der er 21 år gammel og hjælpelærer.

Andreas Obbekjær byggede Aldershvile, som senere blev beboelse for købmanden. Han tog sin afsked i 1881, men desværre døde han 8. oktober 1881 i en alder af 83 år, inden han nåede at flytte i huset. Hans enke Mette Marie Obbekjær boede der i mange år sammen med døtrene Anelise og Christine.

I 1882 kom Lærer Villum Pedersen Høegsberg til skolen. Han var født i Ulfborg i 1854, og han var en dygtig landmand. Han dimitterede fra Blågård i 1881.

Han nåede at blive gift 3 gange i løbet af 4 år. Hans første hustru hed Marie og var fra Ribe, hun døde af barselsfeber i januar 1883. Han blev gift igen med Mette Tang fra Ulfborg. Hun døde i august 1885 efter at have født sønnen Gunnar. Den 15. oktober 1886 blev han gift med Maren Toftum Graversen fra Svendsgaard i Fabjerg. Lærer Høegsberg døde 25. november 1891 af tuberkulose.

Anders Poulsen var lærer på Fabjerg Hovedskole fra 1892 – 1920. Han er født 28. september 1853 i Lomborg Sogn, og han var landmand indtil han som 26-årig blev ramt af et ulykkestilfælde, der gjorde ham uegnet til strengt legemligt arbejde. Han dimitterede fra Jelling Seminarium i 1883 med 1. karakter. Han var gift med Johanne Jensen fra Tvis, og familien er flyttet til Fabjerg fra Grønbæk Sogn, Viborg Amt i 1892. Ved folketællingen i 1901 har de fire Børn i alderen 7 – 14 år, Kristian, Astrid, Poul og Agnes.

Niels Nielsen Hollands skriver om Anders Poulsen: ”Hans Virke her i Skolen foregik støt og solidt. Vi, der nu er ældre, husker ham som den solide Mand, der med Interesse og Dygtighed passede Gerningen i Skolen, og tillige ogsaa var en dygtig Landmand. Han fik forskellige andre Tillidsposter. Otte Aar Formand for Værgeraadet, i Bestyrelsen for Sygekassen og Brugsforeningen, Revisor af Mejeriregnskab og Kommunens Regnskab i mange Aar. Hans Hustru, Johanne, født i Tvis døde 1917, og selv blev han haardt angrebet af den span­ske Sygdom 1918. Dette tog saa meget af hans Manddomskraft, at han maatte søge sin Afsked til 1. Oktober 1920”.

 

Iver Kristensen Schriver, født 15. juni 1890, kom til Fabjerg Søndre Skole i 1920 fra Nødager på Djursland. Han virkede som lærer frem til 1953.  Han var født i Hvidbjerg, dimitteret fra Nr. Nissum i 1914 og blev i 1915 gift med Karen Gai Kirk, datter af strandfoged Niels Chr. Kirk fra Harboøre, hun var også lærerinde, dimitteret fra Nr. Nissum i 1913.
Lærer Schriver var også kirkesanger; men kun i 11 år, da han i 1931 blev ramt af en ondartet astmalidelse. Han havde bigård med mange stader og da han var yngre, drev han opdræt med kyllinger.
Karen og Iver Kristian Schriver fik tre børn: Kristian (Bitten) *24-09-1917 skoleinspektør i Aulum fra 1952.
Agnethe (Pip) *17-09-1920 lærerinde ved Forældreskolen i Århus fra 1955. Haumann *09-10-1929, skolepsykolog ved Grindsted Skolevæsen fra 1964.

Johannes Ravn var lærer ved Fabjerg Søndre Skole fra 1953. Både Fabjerg Søndre og Fabjerg Nordre Skole blev nedlagt i 1963, da man indviede den nye Fabjerg Centralskole i 1963. Lærer Ravn siges at have haft et temperament – Jens Bjerg fortæller, at Ravn på en skoleudflugt til København, hvor elever og lærere overnattede på fregatten Jylland, blev hidkaldt, hvis der var en lærer, der ikke kunne styre børnene. Den klarede Ravn, der var gammel befalingsmand. Jens Bjerg husker også, at Ravn var en af de første, der fik fjernsyn, og at de så fodboldkampe fra olympiaden i 1960 hos Ravn.

Lærerparret Else Gjørup Rasmussen og Erik Rasmussen var de sidste lærere ved den efterhånden umoderne skolebygning på kirkegårdspladsen i Fabjerg. De flyttede ind i den nye lærerbolig, da den blev opført i 1956 på den nordlige side af landevejen. De flyttede begge med til den nye centralskole i 1963, hvor de virkede som lærere i mange år.

Kvindelige lærerinder ved Fabjerg Søndre Skole (vinterlærerinder):

Anna Helene Andersen blev ansat som lærerinde i 1910. Hendes Mand Jens L. Laursen læste på Nr. Nissum Seminarium. I Efteråret 1917 fik han Lærerembedet i Skjærk ved Aulum, og hans Hustru flyttede med ham.

Derefter blev eksami­neret Lærerinde Laura Rasmussen ansat ved Søndre Skole, og her blev hun til efteråret 1924, hvor hun blev gift med gårdmand P. Fuglsang Christensen fra Mellem Tang i Gudum.

Fra 1. december 1924 var Marie Bak lærerinde ved Fabjerg Søndre Skole. Hun er født 4. oktober 1891 i Serup ved Silkeborg og hun dimitterede fra Langs forskoleseminarium i 1922. Hun var ugift og gjorde et stort arbejde indenfor K.F.U.K. Frk. Marie Bak holdt 25 års ju­bilæum i 1949, hvor sognets beboere gav hende 400 kroner til en lystrejse til Norge.

Niels Nielsen Hollands skriver i 1951:

”Siden vi i Fabjerg 1909—10 fik Lærerinder til Skolerne at undervise i de yng­ste Klasser, har dette vist sig at skabe Tilfredshed. Lærerinderne har alle været særdeles flinke og har udført deres Undervisningsgerning med Dygtighed og Samvittighedsfuldhed. Der er sket Fremgang i Skolerne i Fabjerg i disse 100 Aar. Man faar Ind­tryk af Visitatserne et Hundrede Aar tilbage, at Kundskaberne var maadelige. Nu kan man se, at der er sket Fremgang”.

 

Peder Bjerg fortæller om Søndre Skole:

Den første lærer jeg kan huske i Sdr. Skole var Obbekjær; men han var svagelig og holdt vikar, som var hans egen søn Jakob Obbekjær som senere blev lærer i Hvidbjerg Thyholm, efter ham kom en Urban Hansen.
Den gamle lærer Obbekjær byggede huset som ligger ved siden af skolen og tog sin afsked; men døde inden han kunne flytte i den; men hans enke og døtre boede der i mange år.

Det påhvilede de fleste større gårde at de skulle levere 1 læs tørv til læreren om året og jeg var med min far i skolen med tørv.
Det var også skik at mange af kirkefolkene skulle ind efter gudstjeneste og drikke kaffe hos læreren, til gengæld havde konerne fløde, æg eller noget andet med til madammen.

Vi fik Lærer Høegsberg efter Obbekjær, indtil november 1891 da han døde.

1. april 1892 fik vi Lærer A. Poulsen og han var lærer her i Fabjerg til 1. november 1920. Han var en meget dygtig lærer og både ham og hans familie var meget afholdt, han var også en dygtig landmand og fik heste at køre med, først en stor, siden 2 små heste og da han bortforpagtede jorden, havde han kun en lille hvid hest.
Lærer Poulsen havde fire voksne børn, der døde vist to af børnene som mindreårige, knap efter at de kom til Fabjerg.
Sønnerne var Kristian som nu er pensioneret lærer og bor i Vils på Mors, og Poul som er uddeler i Handbjerg Brugsforening.
Pigerne var Astrid som blev gift med Lærer Karlsen i Stendis; men døde kort tid derefter, og Matilde gift med Kornelius Sidelmann i Råsted, hun er også død for mange år siden.
Madam Poulsen som vi altid kaldte hende, døde vist i 1916.

Peder Bjerg fortæller om lærer Høegsberg:

Min første skoledag husker jeg tydeligt, min mor var med mig, og vi var inde hos lærerens kone og vi fik kaffe, inden jeg blev afleveret.
I frikvarteret spøgede (legede) vi i sandgraven nord for skolen, som den gang ikke var beplantet.
I skolestuen var der fem lange borde med en gang ved hver side, skolestuen var der, hvor lærerinden nu har sin lejlighed.

Jeg var 6 ½ år, da jeg kom i skole, vi havde en meget dygtig, ung lærer, som hed Høegsberg og var fra Ulfborg, og desuden var han en dygtig landmand, som fik merglet skoleloddet o.s.v.
Den første juletræsfest, som jeg var med til, var i skolen, hvor var vi børn glade derfor. Hvert barn fik en gave, dertil havde vi hver givet en skærv, stor eller lille efter evne, og så havde lærer Høegsberg en pose med numre, som vi skulle trække af.
Gaverne lå på et lille bord, og den, som fik nr. 1, måtte så tage først.
Forældrene var også indbudt, og vi gik omkring juletræet og sang julesalmer, og læreren holdt en tale, vi var alle sammen, både store og små, inde hos læreren og vi fik chokolade.

Lærer Høegsberg plantede i sandgraven og træerne nord for skolen, vest for skolen var der et dige langs med landevejen og mod syd til kirkegårdsdiget, her legede vi en leg, vi kaldte at holde af diger.
Lærer Høegsberg var gift 3 gange i 4 år, hans første hustru Marie var fra Kalvslund ved Ribe, hun døde af barselsfeber.
Hans anden hustru Mette Tang var fra Ulfborg, den tredje var min kusine Maren fra Svendsgaard.
I første ægteskab var der en lille pige, som døde, da hun var omkring ½ år gl.
I det andet var der en dreng Gunnar, som vistnok er i Amerika nu, og i sidste ægteskab var der ingen børn

Ja, så gik tiden jo i hjem og skole – undervisningen foregik således, at yngste klasse gik 4 ½ dag om sommeren og 2 dage om vinteren, ældste klasse 4 dage om vinteren og ½ dag om sommeren.
Vi mødte til eksamen 2 gange om året, til at begynde med havde vi Pastor Worm, som vi ikke var så glade for; men i 1887 fik vi Pastor Schack, det var noget andet, hvor var vi børn glade for Pastor Schack, han var en stor børneven.

I skolen lærte vi godt, dem der ville lære noget, Lærer Høegsberg var ualmindelig dygtig, men orden ville han have, og han var ikke bange for at give en uartig dreng en rigtig god lussing prygl, når han havde fortjent det.
Han har nu aldrig slået mig og jeg kan heller ikke mindes, at han har skældt mig ud, pigerne rørte han aldrig; men vi havde stor respekt for ham.

I min skoletid var drengene slemme til at slås, og det gik tit hårdt til, jeg mindes 2 drenge, som jeg har moret mig over mange gange siden, det var Niels Bendtsen og lille Hans, som nu er på asylet, og alle folk i Fabjerg kender ham.
Niels var en stor lang dreng, og havde ikke så mange kræfter, Hans var lille og stærk, og begge var lige gamle.
Når Niels kom brasende for at slå Hans ned, brugte han gerne et kraftudtryk, og så for de mod hinanden; men det varede ikke ret længe, for når Hans fik godt fat på Niels, så lå han på jorden med det samme og Hans ovenpå.

Jeg var heller ikke bange for at slås, men helst med de store drenge, jeg var af min alder en stærk dreng, og i den sidste tid nok den stærkeste.
En dag, da jeg var blevet den øverste dreng – vi sad dengang efter vor dygtighed i skolefagene, og det var både ondt og godt – sagde Lærer Høegsberg: ”Se her, nu  må du passe på, at Niels ikke bliver nr. 1,”  og så viste han mig en skrivebog, som tilhørte Niels Hollands, som var to år yngre end mig.
Det måtte jo nødig ske; men Niels er den dag i dag bedre til at skrive, end jeg er.

Da jeg kom ud af skolen, var Lærer Høegsberg begyndt at skrante noget, han måtte have en vikar, og i november 1891 døde han af tuberkulose, hans enke tog på seminariet og blev lærerinde i Århus i mange år.

 Oversigt over degne og skoleholdere i ved Fabjerg Søndre Skole fra 1688 – 1963

1688                 Degn Christen Knudsen
1699                 Degn Jens Knudsen
1706 -1744       Degn Knud Jensen
1746                 Degn Knud Jensen Barmer
1752                 Degn Peder Hassing Hee
1740 – 1752     Skoleholder Laurits Fruerboel
1780                 Degn Andreas Thor
1791 – 1800     Skoleholder Lars Gregersen Sande
1800                 Skoleholder Niels Jensen
1793 – 1802     Degn Christen Kaalund
1809                 Skoleholder Mads Nørgaard
1802 – 1837     Degn Lars Kirk
1821 – 1850     Lærer Mads Jensen Smith
1851 – 1881     Lærer Andreas Pedersen Obbekjær
1882 – 1891     Lærer Villum Pedersen Høegsberg
1891 – 1920     Lærer Anders Poulsen
1920 – 1953     Lærer Iver Kristensen Schriver
1953                 Lærer Johannes Ravn
1953 – 1963     Lærer Else Gjørup Rasmussen
1953 – 1963     Lærer Erik Rasmussen

Kvindelige lærere (vinterlærerinder)
1910 – 1917     Lærerinde frk. Anna Helene Andersen
1917 – 1924     Lærerinde frk. Laura Rasmussen
1924 – 1953     Lærerinde frk. Marie Bak