Krista Lauritsen fortæller:
Fabjerg Foredragsforening, Fabjerg Gymnastikforening og Fabjerg Afholdsforening brugte huset til deres aktiviteter, senere kom Fabjerg Husholdningsforening til og afholdt kurser, demonstrationer og møder her.
Der blev lavet gymnastik og spillet badminton, den bagerste streg på badmintonbanen var flyttet lidt ind i halvdelen af den ene ende, på grund af kakkelovnen, det kunne lade sig gøre den gang. Der blev danset folkedans, og der blev spillet dilettant og revy og afholdt foreningsballer.
Her mødtes sognets ungdom til sport og dans, flere af dem dansede videre sammen og holdt deres bryllup, sølvbryllup og andre private fester her.
Fabjerg Forsamlingshus blev nedlagt i 1966
Tale ved Fabjergs Forsamlingshus 50 års jubilæum i 1953 (ukendt taler)
Paa en Jubilæumsdag er det naturlig at lade tanken gaa tilbage til det, der var aarsag til at Forsamlingshuset her i Fabjerg blev bygget.
I 1900 dannedes der en diskutionsforening har i Fabjerg, dens formaal var ved diskussion, oplæsning og foredrag at udbrede oplysning og dannelse blandt Foreningens medlemmer. Som samlingssted benyttedes hjemmene paa omgang, og til offentlige foredrag og oplæsning indhentedes tilladelse til at benytte Fabjerg Nr. Skole.
I 1902 dannedes en gymnastikforening som J. B. Kvisgaard overlod en stue til afholdelse af gymnastik to gange ugenligt. Pladsen var jo lille og redskaber faa til at udføre gymnastik uden indskrænkning af gymnastik, selv efter datidens fordringer, og der opstod da røster om at faa en større sal.
Gymnastikforeningen henvendte sig da til diskutionsforeningen i Fabjerg, om støtte i denne sag, denne lovede at tage sig af sagen, og indbød en del af sognets beboere til en møde i Fabjerg Nr. Skole med Pastor Clausen, Lemvig som foredragsholder, og derefter forhandledes om at opføre et Forsamlingshus. Resultatet af Mødet blev, at der nedsattes et udvalg paa 3 medlemmer, som skulle forhandle med missionsfolkene om at opføre et hus i fællesskab – hvilket ikke førte til nogen resultat.
Hvorefter der blev taget fat paa at tegne aktier, hvis størrelse blev fastsat til 10 kr. pr. aktie, der blev tegnet 81. Der efter blev aktionærerne sammenkaldt til møde, for at tage bestemmelse om byggeriet skulle paabegyndes eller ej.
Ved mødet blev det bestemt at der skulle bygges, og den første bestyrelse blev valgt. Følgende aktionærer blev valgt. Søren Svendsgaard, Mejeribestyrer Jeppesen, Skødbæk, Niels Bjerre, Birkely, Jakob Bjerre, Kvisgaard, Jens Møller Villesen, Skov, Mejeribestyrer Bechgaard, Fabjerg Mejeri og Peder Nielsen, Kjær.
I alt 7 medlemmer og de fordelte arbejdet saaledes imellem dem, S. Svendsgaard, formand, Bechgaard kasserer, P. Nielsen Kjær og Jens Møller Villesen, byggeudvalg. Niels Bjerre, tilsyn med bygningen.
Pladsen til husets opførelse blev lejet af S. Svendsgaard for 50 kr. én gang for alle, og 35 øre aarlig i leje i 49 aar, lejemaalet udløb saaledes til 1 maj 1952. Dog blev grunden købt af M. Svendsgaard i 1935.
Bygningens opførelse blev overdraget tømrermester Sørensen, Lemvig, Inventar P. Bjerre, Lemvig, Maler Lind, Gudum, malerarbejdet. Aktionærerne udførte alle kørsler. Forsamlingshuset blev afleveret færdig sidst i september 1903.
For at betale huset maatte der optages et sparekasselaan paa 1000 kr. (Hele Forsamlingshuset maa jo saa have kostet cirka 1800 kr.) I oktober 1903 indviedes huset med valgmenighedspræsterne Nielsen, Bøvling og Clausen, Lemvig.
I januar 1904 forespurgte Fabjerg afholdsforening, om den kunde faa huset til afholdelse af tre møder aarlig, men de ønskede en kakkelovn med kogeindretning. Det blev ordnet saaledes. Afholdsforeningen fik lov til at benytte forsamlingshuset 3 gange aarlig, mod en (…leje) af 12 kr. aarlig, og afholdsforeningen måtte selv sørge for rengøringen efter afholdelse af møder. Og bestyrelsen for forsamlingshuset lovede saa at de i indeværende aar 1904, vilde købe 1 kakkelovn og 1 komfyr og faa bygget en skorsten. (Udgiften beløb sig til 100 kr.)
Den 5 august 1907 afholdtes bestyrelsesmøde, hvor der blandt andet var følgende paa dagsordenen, bestyrelsen for forsamlingshuset forlangte af kommunen 30 kr. aarlig for huset til afholdelse af skolegymnastik for skolebørnene i Fabjerg Ndr. Skole, men Kommunen var ikke saa villige til at betale, da det senere fremgaar af Protokollen, at sogneraadet til ovennævnte formaal havde bevilget 20 kr.
Gymnastik i Forsamlingshuset. Gymnastikleder Kristian Pigsborg
Fra Kaptajn Rønbjerg, Lemvig forelaa der tilbud om afholdelse af et foredrag (emne den Russiske og Japanske krig). Det vedtages at tage imod tilbuddet, hvis han vilde gøre det for 10 kr. og befordre sig selv.
Den 14-3-1910 blev det oplyst paa en bestyrelsesmøde at gymnastikinspektøren havde paabudt en tilbygning af en gang, for at kunne tillade kommuneskolens børn at benytte huset til Skolegymnastik. Og hvis tilbygningen ville finde sted var kommunen villigt til at yde 60 kr. aarligt, samt holde forsamlingshuset ren efter skolegymnastik.
Niels Bjerre, Birkely udarbejdede en tegning, hvorefter der blev tilbygget 5 alen i øst, og med samme dybde som Huset, i tilbygningen skulle der være Gang, og et Køkken. Og den 15. september 1910 var tilbygningen færdig og afleveredes til bestyrelsen. Byggeomkostningerne var cirka 750 kr.
Den 16 juni 1935 afholdtes ekstraordinært generalforsamling med dagsorden om tilbygning af forsamlingshuset, og i tiden indtil 1938 var der gentagen gange drøftelse i bestyrelsesmøder og paa generalforsamlingen, men i 1938 gik bestyrelsen i gang med byggeriet, efter at der var tegnet cirka 2900 kr. hos aktionærer og forskellige interesserede af sognets beboere.
Det var lidt om de ydre rammer om Forsamlingshuset. Men der skal ogsaa fortælles lidt om livet inden for murene, det var jo meningen saavidt jeg kan skønne, at den saakaldte diskutionsklub der blev oprettet i 1900, standsede sin virksomhed, da forsamlingshuset var færdig bygget, og arbejdet blev saa overtaget af forsamlingshusets bestyrelse med at fremskaffe foredragsholdere.
Det fremgaar af forhandlingsprotokollen, at interessen for at høre foredrag og oplæsning var stor, for omtrent ved hver generalforsamling, der blev afholdt var der nogle der forlangte flere foredrag afholdt.
Vi maa huske at det var før radioens tidsalder, og det var lidt besværligt at komme til Lemvig en kold og mørk vinteraften. Derfor var der mange, der ønskede mere liv i forsamlingshuset.
Og det gav andledning til at der i 1944 blev dannet en foredragsforening, der ved frivillige bidrag skulle bidrage økonomisk at sikre mødernes afholdelse. Det var en tid jeg mindes med glæde, og jeg tror at der er flere der havde samme syn, vi har haft mange gode minder fra den tid.
Og naar vi ser tilbage paa de 50 aar, der er svunden siden forsamlingshuset blev bygget, saa maa vi med taknemmelighed mindes de mange gode kvinder og mænd, der trods skuffelse og modgang af mange forskellige arter, altid har søgt at skabe den rette ånd og tone her i forsamlingshuset. Og naar det er sagt saa har jeg kun tilbage at ønske for forsamlingshuset her, at der i de kommende aar altid maa være kvinder og mænd der kan lede forsamlingshuset saaledes, at vi med glæde kan samles her, og haabe som der staar i sangen, at de ædles æt dør aldrig ud.
Læs om Fabjerg Forsamlingshus på Arkiv.dk