I alle de Aar har Sognefoged K. J. Borum, Fabjerg, været Formand for Bestyrelsen, ikke altid en saare misundelsesværdig Plads, idet Perioden har været under de to Verdenskrige, hvor Brændslet til at drive Værets Maskiner har været dels rationeret Brændselsolie og dels mere eller mindre gode Tørv, men vi er kommet igennem og maa være taknemlige for, at det ikke er gaaet os værre.
Kilde: Niels Nielsen Hollands
Indtil midten af 60’erne blev Fabjerg forsynet med Jævnspænding fra Nørre Nissum Jævnspændingsværk, som lå på Tvedvej 50. Elværket kunne levere strøm til 60 km net. Elværket blev etableret i 1915 af Nr. Nissum og Fabjerg sogne.
Foran elværket lå det dejlige kølevandsbassin, som dampede om vinteren og var vidunderlig til fodbad, når man kom forbi og havde kolde tæer. I hvert fald i første omgang.
Værket producerede jo jævnstrøm, og havde et rum, med store ”glasakvarier” (ca. 30x50x80 cm.) som var elektriske blyakkumulatorer. Det var fascinerende, at de var gennemsigtige. Hvis der var problemer ude på nettet, kunne akkumulatorerne holde strøm i de to kommuner i en begrænset tid, mens reparationen stod på.
Vores elforsyning fungerede fint, men i de mørke vinteraftener, når der skulle malkes på gårdene, med lys i staldene, faldt ydelsen voldsomt. En 60 Watt pære gav så kun 30 Watt lys. Det rettede sig så op igen ved 7-tiden. I midten af 60’erne blev alle forbrugere konverteret til Vekselstrøm, hvilket var en dyr affære for de enkelte, idet alle installationer skulle efterses og have monteret nye ledninger og alle motorer skulle skiftes til vekselstrømsmotorer.
Kilde: Jens Jørgen G. Jensen og Flemming Overgaard: To Fabjerg drenges erindringer fra 1950 til 1966
Elektricitetsværket ligger lidt nord for byen. Et lille værk, som drives sammen med Nørre Nissum. Der var store problemer med at drive et elværk, da man ikke kunne købe ret meget kul. Man måtte i stedet bruge tørv, og dem er der bestemt ikke meget energi i. Strøm var dyr, og alle sparede det, de kunne. Der var f.eks. sjældent mere en 1 elpære i et rum, og det var meget almindelig, at man kun brugte en 15 watt pære i en lang kostald. Det var ikke alle, der endnu havde fået el. Familien Anneberg, som jeg tidligere har omtalt, og det område der omkring, fik først el omkring 1950.
Kilde: Herluf Friis: Livet i en landsby 1944 til 1949