Børringvej 18 – Mellem Børring

Peder Bjerg fortæller (1951):
Morten Børring afstod gården til stedsønnen Frands Frandsen, som døde ugift. Efter hans død fik hans bror Poul Frandsen gården, hans søn Marinus Frandsen gift med Dorthea fra Lemtorp i Nr. Lem overtog gården efter sin far. Poul og Frands Frandsens far Iver Frandsen ejede Balletoft.

Krista Lauritsen fortæller (2010):
Poul Frandsen er født 6. februar 1854 i Mellem Børring
Hans søn Marinus Frandsen er født 18. april 1893 i Vester Søgaard og han blev gift med Dorthea Marie Jensen født 08-07-1897 i Lemtorp Nr. Lem.
De overtog Mellem Børring efter faderen i 1929.
De havde en ren korthårs-besætning og Marinus var meget optaget af kvægavl. Han  var en lille, bred og slagfærdig mand. Han var med engang, der skulle købes en ny tyr til kvægavlsforeningen, og da han havde synet den sagde han: “Den skal I knagen sparkeme ikke købe, den er så spidsrøvet, at den kan gå baglæns til en flaske og skide i den.”

Dorthea og Marinus  fik 8 børn
Frands *20-09-1926 , ugift han var klovbeskærer og  meget hesteinteresseret; han kørte gerne firspand sammen med fætteren Morten Mouritsen Lemvig. Frands boede på Landbolystvej i Lemvig, hvor han døde.
Magda *22-02-1928 – boede i Høng, døde i 1994.
Poul *11-05-1929, gift, boede i Vemmelev, døde januar 2004.
Else *15-06-1931, gift med Børge Jensen, de købte i 1956 Engholm i Møborg.
Else og Børge fik 3 børn Herluf, Leif og Dorte, bor på Landbolystvej.
Morten *20-02-1933, gift med Dagny, bor i Mejrup. Dagny og Morten fik 8 børn; men mistede et af dem ved en trafikulykke.
Børge *26-05-1934, ugift, boede i København, døde i 2006.
Svend *17-06-1936, ugift, bor i Skjern.
Kirsten *31-12-1938, gift 28-11-1964 med Henning Jensen, de overtog hans forældres gård ”Maagaard” Gransgaardvej 18 i Tørring. Kirsten og Henning fik 4 børn  Karen Margrethe, Annalise, Steen og Marianne.

Else og Anton Saugmandsgaard købte Mellem Børring og lagde jorden under Ny Saugmandsgaard.
Stuehuset er solgt til teknisk tegner Dorthe Vahlstrup og arkitekt Per Bjerregaard Clausen. De har nedrevet det gamle stuehus og bygget et nyt energibesparende hus i 2010.

Bygninger:
Stuehuset er opført i 1840 og restaureret i 1974
Avlsbygninger er nedrevet mellem 1965 og 1991.
Det gamle stuehus er nedrevet 2010 og der er bygget nyt stuehus.
Billedet et taget 1946 (Det Kgl. Bibliotek)

Adkomster:
31.01.1849: Iver Frandsen overtager skøde fra Christian Mortensen
06.12.1876: Johanne Marie Poulsdatter og Morten Christian Rogberg Christensen
01.07.1891: Frands Frandsen
04.03.1925: Poul Frandsen (2/3), Ane Kathrine Raaberg Andreasen (1/6) og Kirstine Raaberg g.m. N. C. Kamstrup (1/6) – arvinger efter Frands Frandsen
11.11.1925: Poul Frandsen
30.10.1929: Kristian Marinus Frandsen (søn af Poul Frandsen)
10.06.1964: Peder Saugmandsgaard Christensen

Adresse:
Børringvej 18
Stednavn:
Mellem Børring
Matrikelnummer:
Dal Anneksgaard 28a