| Nørtoft er bygget af Karl Sørensen på jord fra Hyldgaard, han solgte den til Oline Graversen, som solgte den til handelsmand Peder Andreas Jeppesen. |
| Kilde: Peder Bjerg |
| Karl Sørensen byggede i 1902 Nørtoft, som en statsejendom. Ifølge den første husmandslov måtte man dengang kun have 4 tdr. land til en statsejendom. Den næste lov, som blev vedtaget i 1919, gav ret til, at man måtte have 12 tdr. land. Karl Sørensen solgte Nørtoft i 1920, til Oline Graversen *1873 i Fabjerg, og købte derefter Præstmark. Oline var blevet skilt fra Gravers Graversen, en søn fra Svendsgaard. Han blev boende i Nr. Svendsgaard, som var blevet bygget til dem. Da Oline købte Nørtoft, boede hun sammen med Arbejdsmand Johan Frederiksen *1876 i Nr. Nissum, han var ugift, og en bror til tømrer K.M. Frederiksen Mosevang. Oline har antagelig solgt Nørtoft til Laura og Thorvald Kristensen, kaldet Thorvald Trekant, fordi ejendommens jord lå i en trekant. |
| Kilde: Anders Kallesøe |
| Jeg kan ikke huske Oline i Nørtoft; men jeg mener hun har været gift med Gravers Svendsgaard. Hun havde en landpost der hed Johan, der boede hos hende; men jeg har som sagt ingen klar erindring om dem. Men efter hende kom Laura og Thorvald Kristensen til Nørtoft, de havde en datter Inga. som nok var 3-4 år yngre end mig. Laura var en ualmindelig rar kone, som jeg gerne ville hen til, hun havde altid tid til mig. Jeg husker at jeg har været med hende engang hun trillede Inga i barnevognen, vi skulle op til Maren og Lars Larsen – Maren og Thorvald var søskende. Der var langt at gå for en lille dreng på 4 år; men jeg havde ved barnevognen og vi skød genvej – men alligevel, pyha.Thorvald var meget hidsig og engang – én af hans køer havde rykket sit tøjr i stykker – nåede han lige at få fat i halen på den i den øverste ende af Thorvald Friis´s have nord for vejen – så han blev trukket hele vejen ned gennem læbæltet; men hans hidsighed var ikke blevet mindre, koen blev trukket hjem i stalden og fik nogle bank, så den sprang over fyldtømmeret og ødelagde det, så først dulmede hans vrede. Ved krigens udbrud solgte de ejendommen til P. A. Jeppesen og der flyttede lejefolk ind. Helga og Kristen Vemmelund havde to børn Inge og Børge, de kom fra Sjælland, de havde været på en herregård hvor Kristen var chauffør; men da krigen rationerede benzinen, var der ikke brug for en chauffør mere og de flyttede til Vestjylland og de var et par ualmindelig flinke naboer. Kristen Vemmelund fik arbejde på flyvepladsen hos tyskerne, det var der en del der gjorde dengang. Lige før krigen sluttede købte de en ejendom i Vind. Jeg kan huske de havde sølvbryllup i 1954, hvor mor og far var med. Jeg var også inviteret; men var på det tidspunkt soldat i Holstebro, samme dag skulle vores eskadron flytte til Hevring på grund af skydeøvelse; men jeg var kørt til reparation med min jeep og kom derfor ikke med kolonnen fra morgenen af; men skulle følge efter når bilen var klar. Det blev den dog ikke før det blev aften, så Fåborg og jeg smuttede over Vind og fik suppe m.m., så det blev sent, før vi fandt Hevring. På et tidspunkt solgte Vemmelunds ejendommen og flyttede til Hillerød, hvor vi havde kontakt med dem i mange år. P.A. Jeppesen havde en lille ejendom i Tvis, før han kom til Fabjerg, her drev han lidt kreaturslagteri, han havde næringsbrev som slagter. Han var gift med Johanne Knudsen fra Tvis Kloster. Johanne og Peder Andreas købte Engelund i Fabjerg i 1929 af Marius Laursen. I 1945 købte de Nørtoft, med 3½ tdr. land, af Thorvald Kristensen. Datteren og svigersønnen Dagmar og Niels Madsen, som boede sammen med dem i Engelund, overtog Engelund. Peder Andreas. der var kreaturhandler, købte også ejendomme op. |
| Kilde: Godtfred Kristensen |
| I huset boede der en kreaturhandler, som efter krigen også begyndte at køre taxi i en 16 år gammel bil. Han ville gerne have en fabriksny bil, men det var næsten umuligt at få tilladelse til at købe en af de få biler, der blev importeret til landet. P. A. Jepsen, som han hed, gik derfor rundt til hver eneste familie i kommunen for at få dem til at underskrive et dokument, hvoraf det fremgik, at kommunens beboere var ganske dårligt stillet trafikmæssigt, hvis de ikke fik en ny taxa til kommunen. Efter lang ventetid kom endelig tilladelsen, og der var stor glæde i den lille by. |
| Kilde: Herluf Friis |
| P.A. havde købt en ejendom i Brandborg, Johanne kom cyklende op til Dagmar og Niels, med den besked fra P.A., at nu måtte Niels tage ud til den nyerhvervede ejendom, for der var ingen til at passe den. Niels var der et par dage, så ville han ikke mere. P.A. ville gerne have nogle bajere og et spil kort, af og til måtte Niels afsted i taxaen, for at hente svigerfaderen hjem med en lille brandert på. Johanne blev lettere forvirret på sine ældre dage, det skyldes antagelig, at hun, engang hun var på udflugt med husholdningsforeningen og ville stige af bussen ved sit hjem, gik bagom bussen og lige ud foran en bil, og blev kørt ned. Siden den tid, kunne hun ikke samle sine tanker. P..A. var handelsmand og lillebilvognmand. Han havde en rød citroën, og han kørte sjældent selv. Han havde gerne skiftende chauffører. bl. a. Imanuel Jakobsen og Niels Madsen og Ulrik Christiansen |
| Kilde: Niels Madsen |
| P. A. havde engang købt et par kalve af min svigerfar Jens Peder Stensgaard og P.A. betalte dem kontant. Senere på dagen, da han havde været på samlestalden med dem og fået en del bajere, kom han ud på aftenen ud til Sdr. Agergaard og ville betale kalvene; men Jens Peder sagde nej tak, han havde fået sine penge. |
| Kilde: Jenny Stensgaard |
| Johanne og P.A. fik fire børn: En datter døde kun to måneder gammel. Erik *13-04-1919, renovationsarbejder i København. Dagmar Johanne *11-06-1925, rengøringsassistent, gift med Niels Madsen. Knud Kristian *13-03-1935. Knud arbejdede først som karl på landet, men rejste så til København og fik job på Carlsberg som ølkusk. Senere arbejdede han på en servicestation, men det blev han træt af. “Det var det rene humbug”, fortalte han. Når der f.eks. skulle skiftes olie, tappede man kun et par liter olie af, og så hældte man nyt i, eller måske den gamle olie oveni igen, så var den olie skiftet. Destilleret vand tappede man direkte fra hane. Man kendte jo ikke ret mange af kunderne, så det gik fint med at snøre dem, men det blev Knud for meget af det gode. Han kom hjem og overtog Nørtoft sidst i 1950’erne, Han var da blevet gift med Inge fra København.Inge og Knud fik to børn: Peder Andreas, uddannet som glarmester, gift og bor i København. PiaInge døde i en ung alder, og Knud fik efter en tid Rinda som husbestyrerinde. Hun startede Rindas kartoffelhandel, som senere blev til en døgnkiosk Knud døde i 1992 og Rinda blev boende på Nørtoft, indtil den blev solgt til Sonja Andersen og Steen Sandbæk. Børn: Kim *1997, Kasper *2000. |
| Kilde: Krista Lauritsen |
Erhverv:
Rindas Kartoffelhandel